Hej Bloggen.

I dag skal jeg til lægesamtale… F*ck hvor er jeg nervøs!!! Håber lægen giver mig lov til at komme hjem og overnatte til i morgen. Det ville være rigtig rart! Savner mine ting, selvom jeg har nogle af mine ting herude.

I går blev til et rent helvede om aftenen. Sad ude i stuen (miljøet) og skrev lidt.  Mor tog så mit penalhus for at låne en blyant, hvor jeg flåede den ud af hånden på hende. Hun mistænkte det med det samme, og sagde at hvis hun ikke fik lov at tjekke mit penalhus, så ville hun få personalet til at tjekke mit skab osv. Endte så med at give hende mine tre blade, og jeg begyndte at græde, og på 0,5 var mit humr gået fra glad til at være helt nede i kulkælderen.   Fik nogle snakke med min kontaktperson, og hun tjekkede at der ikke var nogen betændelse i min sår, hvilket deer heldigvis ikke var…

Nå… Men i dag har jeg det bedre, og håber lægesamtalen bliver god i dag! Kan ikke overskue hvis jeg ikke får lov til at komme hjem på besøg. Savner dyrene derhjemme, og så i det hele taget bare det at være hjemme hver dag…

knus <3

Hei Bloggen…

Så er jeg her igen… Keder mig ret meget, men det er jo normalt når man er indlagt. Jeg kommer desværre ikke hjem og overnatte, da jeg fortalte dem det hele i forgårs. Det er jeg rigtig ked af at jeg gjorde, for savner VIRKELIG at være hjemme, og nu har jeg selv ødelagt det!!! Ville ønske jeg ikke havde sagt noget som helst. Vil bare være hende den usynlige som jeg altid har været! Er så dum fordi jeg fortalte dem det hele.

Der har lige været fredags café, og gæt hvem der åd for mange stykker kage… MIG! D: Hader mig selv for at æde så meget. Ville sådan ønske jeg var tynd, bare jeg kunne spise lidt uden at tage på. Er træt af det hele… Men prøver at overleve herude… Har rigtig mange dumme tanker, og ville sådan ønske de ikke var der, men jeg kan ikke gøre noget ved dem.

Har overvejet om jeg skal være med i Bryd tavsheden/tabu, men ved sgu ikke… Tør ikke, for der er mange mennesker som jeg IKKE vil have skal vide noget som helst om mig. Det rager ikke folkeskole menneskerne hvordan jeg har det! De har mobbet mig, holdt mig udenfor osv. så derfor vil jeg helst ikke. At jeg skriver her på min blog er selvfølgelig også en risiko… Men ja, ved det sgi ikke. Tror måske godt jeg ku finde på det for at bryde tabuet om psykiske sygdomme. For hvorfor er det “forbudt” at være psykisk syg? Det synes jeg ikke det er, og man smitter bestemt ikke nogen, men tabu smitter!

knus fra mig

kære Bloggen.

Jeg er desværre indlagt igen på psykiatrisk afdeling. Men heldigvis på den åbne, selvom jeg er bange for mine egne tanker og handlinger… Deler værelse med en anden, og det er irriterende ikke at ha sit eget værelse når nu man er indlagt…

Jeg kom med politiet til psykiatrisk modtagelse, fordi jeg havde mange selvmordsanker, selvskadende tanker og havde forsøgt at kvæle mig selv. Dumme dumme mig. Jeg kom så (efter at ha snakket med læge osv) på lukket afsnit den 5. november 2015.   Jeg hader at være indlagt, og vil bare hjem…Synes ikke der sker noget herude mht lægesamtaler osv. Sidder mest bare og glor, så derfor vil jeg også bare hjem. Blev flyttet til åbent afsnit efter 8 dage på lukket afsnit. Og må sige at jeg har det ret skidt, men tør ikke at sige det til personalet… Fortalte dog i dag min kp at jeg har mange selvskadende tanker, men så heller ikke mere. Føler mig så hjælpeløs!

Synes bare det hele går den forkerte vej… Er bange for at ende på lukket afdeling igen.

Her æder jeg som et svin, og er så fucking fed og klam at se på!!! Orker ikke mere. Vil bare gerne dø. Betyder ikke noget for nogen, og er pisse værdiløs. Ville sådan ønske jeg kunne gøre det ordentlig og bare dø. Men det kan jeg desværre ikke. Men det er måske et tegn på at jeg skal leve videre i mit røvsyge liv? Føler ikke at jeg har nogen veninder, men det er intet nyt. Føler mig overvåget hele tiden, og kan ikke gøre noget ved det… Jeg er så træt af det hele!!! Og det her er det næst sidste sted jeg kan komme ud med mine tanker.

Håber I har det bedre derude!!!

Knus fra mig

Hei Bloggen.

Jeg har nu været udskrevet siden onsdag 24. juni 2015, og jeg har aldrig haft det bedre end jeg har det nu! Det har hjulpet SÅ MEGET med den rigtige medicin. Har kun haft to dårlige dage siden udskrivelsen. Me jeg som ikke troede på at de kunne hjælpe mig, jeg troede jeg altid skulle være nede i det store sorte hul, og ikke kunne klatre op af det. Men nu står jeg her i dag, med den følelse af at jeg rent faktisk blev hjulpet i den rigtige retning 🙂

Jeg lider af Paranoid skizofreni, og angsten og depression er der også, men jeg kan mærke stor forskel efter dem på voksen psykiatrien rent faktisk lyttede til mig og min mor. Det føles rigtigt at ha fået denne diagnose, da det jo har været der siden jeg var lille. Jeg havde altid “fantasi” venner, som senere blev lede ved mig. Hele min barndom har været noget lort det meste af tiden, men nu er jeg endelig på vej i den rigtige retning. Og det føles dejligt!

Jeg har lært at det er vigtigt at åbne op omkring hvordan jeg har det. Og det vil jeg så gerne ha at alle gør. For jeg ved at man KAN blive hjulpet, hvis man bare tager imod hjælpen, snakker om det hele, også selv óm man ikke tror på de kan hjælpe en, for de kan godt hjælpe dig.

Kram fra mig <3

Hei Bloggen

I næste uge, onsdag 24/6-2015 bliver jeg endelig udskrevet fra psykiatriens åbne afdeling. Glæder mig så meget!! Det bliver skønt at komme tilbage til FF (FremtidsFabrikken), og så håber jeg ikke på flere indlæggelser mere!   Jeg er lige pt hjemme på besøg, og i morgen skal jeg overnatte hjemme 😀  Det bliver dejligt. Så kan jeg rigtig hygge og tilbringe tid med min Mulle (kaninen)

Har snart været indlagt en måned, og ved godt det ikke er så lang tid, men det synes jeg! Men har også været indlagt tre steder denne her gang. To lukkede afd. og en åben afd. hvor jeg er lidt endnu. I denne lange måneds tid, har jeg lært at være mere positiv, og ser frem til at jeg bliver ved med at være det. For selv i de aller dårligste tider, så må jeg vide at det nok skal blive godt en dag. Men det må godt være snart, for er mega træt af at havne nede i det store sorte hul igen og igen.

Men recovery er jo bare sådan… Man har oppe- og nedture. Det ved jeg godt. Men hvis tiden og hjælpen ku gå bare lidt hurtigere, så ville jeg blive glad. Når jeg skriver sådan, er det fordi jeg aldrig har været 100% glad…. Da jeg var lille var jeg også ensom, blev mobbet og holdt udenfor. Samtidig med jeg havde mine “fantasi venner” og stemmer. Men det er der stadig den dag i dag. Og jeg ville ønske jeg havde et normalt liv, hvor jeg ikke skulle igennem alt det her lort.   Men jeg må bare overleve det, og tage små skridt hen ad vejen.